Materiale

Materialet og fremstillingsmetoden er afgørende for, hvor godt en handske beskytter. Hver enkelt detalje i en handske fra TEGERA® er nøje gennemtænkt, med hensyn til komfort, sikkerhed og ergonomi.

Markedet er oversvømmet af billige kopier, som både føles og ser troværdige ud. Vores handsker er grundigt testet og certificeret af uafhængige testinstitutter og i vores eget laboratorium. Derfor holder de, hvad de lover. 

KUNSTLÆDER

Vi er kommet langt i vores udviklingsarbejde, og kan skræddersy specialhandsker til mange forskellige funktioner, ofte i samarbejde med vores kunder.

Mange TEGERA® PRO-handsker fremstilles af Microthan® eller Macrothan® – to syntetiske materialer, som i mange henseender er bedre end læder. Disse materialer er tynde og stærke, hvilket giver handskerne høj slidstyrke, smidighed og god fingerspidsfølelse. Materialernes fleksibilitet tillader desuden en betydelig mere avanceret ergonomisk konstruktion, som bidrager til øget sikkerhed og komfort. Microthan® og Macrothan® findes kun i handskebeskyttelse fra TEGERA®. Desuden er de kromfrie.

 

MICROTHAN® er smidigt og slidstærkt. Materialets bedste egenskab er det gode greb, materialet giver. Microthan® er et syntetisk materiale, og består af et polyuretanlag med en bagside af nylontrikot. Materialet er kromfrit.

MICROTHAN®+ har lige så gode egenskaber som Microthan, men er tykkere og har en riflet overflade. Det giver et materiale, som er meget slidstærkt og har et godt greb.

MACROTHAN® er særdeles velegnet til både arbejdshandsker og montagehandsker. Materialet er desuden kromfrit og består af en blød sammensætning af mikrofibre, som består af nylon og polyuretan. Macrothan® findes i forskellige tykkelser. Materialet er åndbart, hvilket gør, at handskerne er behagelige at arbejde med, også under lange arbejdsmomenter.

MACROTHAN® + er et meget smidigt materiale, der kan ånde. Egner sig til arbejdsopgaver, der stiller meget høje krav til styrke, pasform og fingerspidsfølelse.

VIBROTHAN® er et specialdesignet skummateriale, der dæmper vibrationer.

IMPACTOTHAN® er et særligt slagdæmpende materiale, som ikke fjerner slagkraften, men fordeler den over hele hånden.

AQUATHAN® er en membran som lukker overskudsvarme og kropsfugt ud, samtidig med, at det forhindrer væde i at trænge ind. Materialet er vind- og vandtæt.

 

LÆDER

Læder er stærkt, formbart og smidigt. Det tilpasser sig også temperaturskift. Alle læderhandsker fra TEGERA® er fremstillet af udvalgte, omhyggeligt garvede skind for højst mulige slidstyrke og smidighed. Vi tilbyder også kromfrie handsker.

SPALT, NAPPA OG NARV – HVAD ER FORSKELLEN?

Huder har forskellige egenskaber. Det kommer an på, hvilken del af dyret, de kommer fra. Ryg og skuldre giver ekstra stærke skind, mens siden giver en blødere kvalitet. Før fremstillingen deles huden i to lag. Det ydre kaldes narv eller nappa, undersiden for spalt.

Leather 

NARV er slidstærkt, blødt og fleksibelt. Derfor er det et velegnet materiale til f.eks. montagehandsker, hvor kravene til fingerspidsfølelse og komfort er høje.

SPALTLÆDER har en grovere overflade end narv. Det findes også i mange forskellige tykkelser og er desuden varmebestandigt. Spalt er derfor velegnet til arbejdshandsker til grovere håndtering, hvor et godt greb er nødvendigt. Bruges ofte i svejsehandsker, fordi det isolerer og er smidigt, trods sin tykkelse.

 

HVILKET LÆDER ER ER MEST VELEGNET TIL DIG?
S
vin-, okse- eller gedeskind med meget forskellige egenskaber

OKSESKIND er meget slidstærkt og klarer krævende opgaver. En handske af tyk oksehud er et glimrende alternativ til håndtering af varme genstande.

GEDESKIND er tyndt, smidigt og slidstærkt. En handske i gedeskind passer derfor godt til krævende opgaver og arbejde, hvor fingerspidsfølelse er vigtig – handsken former sig efter hånden.

SVINELÆDER er utrolig velegnet til generel brug. Materialet er åndbart og bliver mere blødt og behageligt, jo mere handsken bruges.

OKSESPALT af særligt udvalgte skind har som regel en højere kvalitet end oksehud. En handske i oksespalt er derfor et godt valg til både lette og tungere arbejdsopgaver.

 

TEKSTIL MATERIALE

Tekstilmaterialer er almindelige i både vanter og på skindhandskernes håndryg. Selvom stof- eller tekstilhandsker sjældent udsættes for samme belastninger som en arbejdshandske i læder, er materialevalget ofte vigtigt for både sikkerhed og komfort. Tekstil kan bestå af både naturmateriale og syntetisk materiale.

BOMULDENS EGENSKABER:

  • Høj komfort
  • God styrke
  • Lav strækevne
  • God fugtabsorbering
  • Tilbøjeligt til at krympe
  • Brænder som papir/cellulose, dvs. godt

 

SYNTETISKE FIBRES EGENSKABER

  • Findes i flere forskellige varianter
  • Høj styrke
  • Høj strækevne og elasticitet
  • Gode farvningsegenskaber
  • Krøller næsten ikke
  • Dårlig fugtabsorbering
  • Kan let blive elektrostatisk opladet
  • Tendenser til nopringsdannelse stiger ved blanding
  • Brænder relativt dårligt, men kan smelte

 

BOMULD er et almindeligt materiale, både i handsker og på skindhandskers håndryg. Kan være vævet eller strikket (trikot). Bomuldsstof er ofte tilstrækkeligt i en handske til lette opgaver.

POLYESTER er en stærk, strækbar og krympefri syntetisk fiber, som ikke absorberer fugt. Polyester er et almindeligt forekommende materiale og findes i mange forskellige varianter.  God styrke, god modstandsdygtighed overfor slitage, høj modstandsdygtighed overfor lys.

AKRYL er en syntetisk fiber, som kan bevare luft, noget der giver den gode varmeisolerende egenskaber. Akryl benyttes ofte som erstatning for uld i for. Meget høj modstandsdygtighed overfor lys, varmefølsom Blød fornemmelse, ligner uld, rimelig modstandsdygtighed overfor slitage

NYLON er en syntetiske fiber, som er meget stærk og elastisk. Lav fugtoptagelse

PARA-ARMID kaldes også aromatisk polyamid og er cirka fire gange stærkere end almindelig polyamid. Materialet har meget varmebestandigt og svært at antænde. Et kendt varemærke er DuPont™ Kevlar®.

VISKOSE et en kunstfiber, som fremstilles af træcellulose. Den har lignende egenskaber som bomuld: høj fugtabsorbering, blød og dejlig. Der findes flere forskellige typer af viskose, afhængig af fremstillingsmetode: Viskose, Modal og Lyocell.

MODAL er en type af viskosefiber, som har bedre egenskaber end almindelig viskose. Den er blandt andet stærkere og kan absorbere mere vand.

UHMWPE/HPPE – Ultra High Molecular Weight Polyethylene/High Performance Polyethylene

En meget stærk og let fiber af polyetylen, som kan benyttes i eksempelvis snitbeskyttelseshandsker.


 

DYPNINGSMATERIALE

POLYURETAN, PU er et syntetisk materiale med særdeles god slidstyrke. PU beskytter mod både snavs og olie.

NITRIL, NBR er et gummimateriale med høj modstand mod gennemstikning og gode barriere egenskaber mod olie/fedt.

LATEX/NATURGUMMI, NR har høj elasticitet, som bevares selv ved lave temperaturer. Godt greb.

POLYVINYLKLORID, PVC, (VINYL) Velegnet ved fugtige og grovere arbejdsmomenter.