Undgå håndskader med TEGERA®-beskyttelseshandsker
TEGERA-beskyttelseshandsker er udviklet til at håndtere de forskellige faremomenter i dit arbejdsmiljø
Forebyg håndskader på arbejdspladsen med de rigtige beskyttelseshandsker
Skader på hænder, fingre og håndled kan påvirke dit liv betydeligt, og restitution kan ofte tage lang tid. Med den korrekte håndbeskyttelse kan du minimere mange potentielle risici for skader på arbejdspladsen.
Brug altid beskyttelses- og arbejdshandsker med den korrekte pasform, som er udviklet til at håndtere farerne i dit arbejdsmiljø.
VIBRATIONSSKADER
Arbejde ved vibrerende maskiner og værktøj kan give vibrationsskader. Skaderne opstår successivt og kan blive kroniske. Arbejde med kraftigt vibrerende værktøj kan også ofte give problemer med smerter i nakke og skuldre, som stråler ned i armen og hånden. Også smerter i skuldre og albuer er almindelige.
Vibrationsdæmpende handsker er en effektiv måde til at imødegå risiciene ved arbejde med vibrerende maskiner og værktøjer på – det er bedre at forebygge end at helbrede.
OVERFØLSOMHED OG ALLERGI
Overfølsomhed/allergi er, når en person gentagne gange reagerer med symptomer på noget i omgivelserne eller arbejdsmiljøet, som de fleste andre godt kan tåle.
Allergi er en erhvervet overfølsomhed over for et eller andet stof. Nogle erhvervsgrupper er mere eksponerede over for stoffer, som kan forårsage overfølsomhed og allergier
Med de rigtige beskyttelseshandsker kan problemer med overfølsomhed eller allergiske reaktioner ved direkte kontakt med huden forhindres eller lindres.
KULDESKADER
Når lufttemperaturen falder til under 10 °C, bliver risikoen for kuldeskader til virkelighed. Ved lavere temperaturer, vind og fugt er der risiko for betydelig større fare.
Direkte kontakt med kolde overflader afkøler hånden betydeligt. Ikke kun personer, der arbejder i kulde udendørs er særligt sårbare, det samme gælder for dem, der arbejder inden døre i fryserum i fødevareindustrien.
Læs mere om vores udvalg af kuldebeskyttende handsker
KOMPRESSIONSSKADER
Kompressionsskader opstår, når væv og knogler i hænder og fingre udsættes for mekanisk overbelastning.
En knuseskade opstår, når en hånd sidder fast i bevægelige maskindele. Hvis du arbejder med bevægelige maskindele er det ekstra vigtigt at vælge en handske, der har den rigtige størrelse og helst i et mindre holdbart materiale, så handsken nemt kan gå i stykker, hvis du sidder fast.
SKÆRESKADER
Ved håndtering af dele eller værktøjer med skarpe kanter er det let at få snit- eller skæreskader. Ubeskyttede kanter på skæremaskiner og håndværktøj udgør også en stor risiko, og derfor er effektiv skærebeskyttelse, der passer til risiciene på din arbejdsplads, altafgørende for sikkerhed og produktivitet.